fbpx
side-area-logo

Tatoveringsfjernelse

med Q-switched nd:YAG laser fra Quanta Aesthetic Lasers

Tatoveringsfjernelse med laser

Vores laser er en højt specialiseret maskine, der kan fjerne sorte såvel som farvede tatoveringer. Langt de fleste tatoveringer kan fjernes 100%, så din hud fremstår helt naturligt igen. Antallet af behandlinger varierer fra person til person, men almindelige sorte tatoveringer skal som regel have 6 – 12 behandlinger for komplet fjernelse.*

Blegning før coverup

Når der bleges før et coverup, er ganske få behandlinger som regel nok til at lysne tilstrækkeligt, så der ikke kan anes gamle, store og mørke tatoveringer under den nye. Det giver langt mere frihed til at bestemme motiv, farver og størrelse på den nye tatovering. Området kan tatoveres 8 – 12 uger efter sidste laserbehandling.

Fjernelse af permanent makeup

Permanent makeup holder sig pænt i flere år. Personlig smag eller nye teknikker ændrer sig dog hele tiden, og så kan Laserteam Beauty hjælpe dig. Der er rivende udvikling indenfor permanent makeup. En fuldstændig afblegning af øjenbryn eller læbelinjer giver dig mulighed for at eksperimentere og forny dig.

Ændringer eller justeringer

Med stor præcision kan detaljer, streger eller dele af motiver fjernes for at give plads til en tilretning eller flottere overgange mellem tatoveringerne. Det er muligt at fjerne ord, bogstaver eller en uheldig skygge uden at ødelægge resten af tatoveringen.

* Behandlingen kan variere fra person til person

eller ring på tlf. 27 60 20 10

Konsultation ved laserbehandling

Konsultation

Alle behandlingsforløb starter med en uforpligtende og gratis konsultation.

Du er altid velkommen til at ringe til os eller besøge os for at få yderligere information. Vi svarer gerne på alle spørgsmål.

Du kan også, helt uforpligtende, vælge at sende os et billede af din tatovering med en kort tekst, der beskriver, hvad du ønsker ændret. Vi vender så tilbage med en vurdering og en vejledende pris.

Som regel ligger vi konsultationen lige inden selve laserbehandlingen, derfor sætter vi altid en time af til første behandling, så der er tid til information og eventuelle spørgsmål. Vi går kun igang med et laserbehandlingsforløb, når du føler dig 100% sikker på beslutningen og forløbet.

Tatoveringsfjernelse

Laserbehandling

Når du kommer til din første laserbehandling starter vi altid med en grundig forundersøgelse af din hud og en vurdering af din tatovering. Der skal udfyldes en journal med oplysninger, der har relevans for et vellykket behandlingsforløb. F.eks. bedes du oplyse om allergi, sart hud, medicin m.m. Din tatovering fotograferes før hver behandling, så vi kan dokumentere og følge din udvikling. Under selve behandlingen, der varer fra ganske få minutter mod en halv time, vil området, der bliver behandlet, nedkøles med kold luft. Laserbehandleren sørger for afkøling af huden før, under og efter behandlingen. Du får grundig information om efterbehandling og det fortsatte forløb med nye aftaler.

Efter behandling får du en aftercare pose, der blandt andet indeholder en ispose, creme, en seddel om efterbehandlingen mm.

Galleri

  • Tatoveringsfjernelse af rød og sort blæk
  • Blegning før coverup
  • Fjernelse af tatovering på øre med laser
  • Løvetatovering
  • Fjernelse af tekst tatovering
  • Tatoveringsfjernelse af tatovering på hænder
  • Tatoveringsfjernelse af playboy bunny
  • Image
  • Fjernelse af tatovering på albue
  • Laserbehandling af tatovering på håndled

Før en behandling

Undgå direkte sol
Sollys, solarie og selvbrunerprodukter nedsætter effekten af laserbehandlingen og øger chancen for midlertidige pigmentforandringer. Undgå derfor direkte sol på det område, der ønskes behandlet. Gerne 2 uger før og efter behandlingen.
Hold området rent
Hudområdet, der skal behandles, skal være rent og fri for cremer, makeup og solcreme. Hvis du har behov for smertelindring, kan en lokalbedøvende creme fra apoteket påføres 1-2 timer før behandling.
Ingen fotosensitiv medicin
Fotosensitiv medicin må ikke indtages mindst 6 måneder før behandling påbegyndes og må ikke bruges i behandlingsperioden.
Ingen hårfjerningsmidler
Brug ikke voks eller anden form for hårfjerningsmiddel på det hudområde, der skal behandles. Huden skal have ro mindst 2 uger før og efter behandlingen for at minimere risikoen for bivirkninger.
Skånsom barbering
Området, der skal behandles, skal være fri for hår. Skånsom barbering af området 12-24 timer før behandling sikrer en effektiv laserbehandling. Vi har engangsshavere i klinikken, hvis yderligere barbering skønnes nødvendig.
Helbred
Vi behandler ikke gravide eller ammende.

Hvis der sker ændringer i din helbredstilstand eller andet i behandlingsforløbet, som måtte være relevant i forhold til laserbehandlingen, bør du altid give os besked.