side-area-logo

FAQ

Oftest stillede spørgsmål i forbindelse med tatoveringsfjernelse

Oftest stillede spørgsmål

Herunder finder du nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet i forbindelse med laserbehandling og tatoveringsfjernelse.

Skulle du have yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os pr. telefon på 27 60 20 10 eller mail på info@laserteambeauty.dk.

Vi har på egen krop erfaret, hvad det vil sige at have en tatovering, man er ked af.

Laserteam Beauty tilbyder laserbehandlinger på højt professionelt niveau. Vi arbejder med de højeste krav til os selv og vores udstyr.

Vi er alle uddannet og certificerede laseroperatører ved Lorenzo Kunze Jr., som anses for at være en af verdens bedste lasereksperter.

Vi tilbyder dig det absolut bedste og tryggeste behandlingsforløb.

Vi er stolte af vores resultater og vil gerne hjælpe med at få ønsker gjort til virkelighed.

Vi er tilfredse, når vores kunder går glade ud i livet efter et besøg hos Laserteam Beauty.

TILFREDSHEDSGARANTI

Hvis din tatovering kræver flere behandlinger, end vi har anslået, vil vi fortsætte behandlingen uden omkostninger for dig, indtil tatoveringen er fjernet. Eller hvis det drejer sig om blegning som forberedelse til en coverup tatovering, indtil det ønskede resultat er opnået.

Det gør ondt at få fjernet tatoveringer med laser, men ubehaget varierer fra person til person, og hvor på kroppen tatoveringen er placeret.

Vores svar er bygget på egne erfaringer og på, hvad vores kunder siger efter 1. behandling.

Tatoveringsfjernelse med laser føles ubehageligt, men næsten alle vore kunder siger efter behandlingen, at det ikke var nær så slemt, som de havde forestillet sig. Det er til at holde ud. Mange sammenligner behandlingen med at få en elastik smækket mod huden.

I modsætning til at få lavet en tatovering, så går laserbehandlingen lynhurtigt. Oftest kun 1-5 min. Stedet, der behandles køles ned før, under og efter behandlingen. Flere har stor glæde af creme, der virker lokalbedøvende fx Emla eller Tapin. De kan købes i håndkøb på apoteket. Cremen påføres hudområdet i rigelig mængde 1 – 1½ time før behandlingen. Det er en god idé at prøve cremen et par dage før for at sikre, at man ikke reagerer på det med rødme, hævelse eller irritation.

Efter behandlingen kan huden føles varm. Også her kan nedkøling med ispose, et par minutter af gangen, lindre ubehaget.

Grundig information og vejledende råd om efterbehandling sikrer de bedst mulige vilkår for huden.

Langt de fleste tatoveringer kan fjernes 100%. Vores laser er en højt specialiseret maskine, der kan fjerne sorte såvel som farvede tatoveringer. Nogle farver kan dog være vanskeligere at fjerne eller lysne end andre. Vores Quanta Q-Plus-C laser adskiller sig markant fra andre lasere, fordi den er så avanceret og dermed effektiv.

Der er dog flere faktorer, der påvirker resultatet af en laserfjernelse f.eks. de kemiske stoffer i blækket, arvæv og skader i tatoveringen, tatoveringsdybden, evne til opheling og din krops sundhed.*

Nej. Den nyeste laserteknologi er udviklet til at give højst mulig effekt lige præcis i blækpartiklerne nede i underhuden og mindst mulig påvirkning af overhuden. Derfor kan det behandlede område føles varmt i nogle dage. Nogle blækfarver kan give en kraftigere reaktion, så der kan opstå en vabel. I vores instruktion i efterbehandling forklares, hvordan du så skal forholde dig.

Laserteam arbejder med markedets nyeste, mest driftsikre, effektive og skånsomme laserbehandlingsmaskine. Vi er opdaterede på viden, har support fra førende eksperter og tilbyder 24 timers akut telefonservice, så du kan få fat i os, hvis du bliver usikker på hudens reaktion.

Selve behandlingen med laseren varer kun nogle få minutter, dog afhængigt af tatoveringens størrelse. Vi gennemgår altid behandlingen med dig, før vi går i gang og rådgiver dig i forhold til efterbehandling. Alt i alt, med gennemgang og rådgivning, tager en behandling ca. 30 minutter.

Vi anbefaler, at man får behandlet sin tatovering med mindst 6 ugers mellemrum.

Tiden mellem behandlingerne er vigtig, så kroppens immunsystem, der har til opgave at transportere og udskille de mange små blækpartikler, har tid og ro til at rydde ordentligt op. Risiko for bivirkninger mindskes ved længere behandlingsintervaller. Længere tid mellem behandlingerne giver kroppen længere tid til at arbejde med de nedbrudte blækpartikler, og kan i sidste ende betyde, at du skal have færre behandlinger.

Beskyt din hud mod solen med en solcreme eller tøj i ugerne op til din behandling.

Det område, der skal behandles skal helst være hårfrit – vi kan dog hjælpe dig med barberingen i klinikken.

Er du specielt sensitiv kan du eventuelt påføre huden et lag bedøvende creme 1 – 1½ time før behandlingen. Vores erfaringer fortæller dog, at man opnår de bedste resulater ved at lade være.

Hvis du overvejer at tage smertestillende piller, må det ikke være aspirin eller andre produkter, der indeholder Ibuprofen, da disse midler i sig selv kan give uønskede bivirkninger.

Nej, tværtimod. Smukke veludførte tatoveringer med god placering og mening for den enkelte, laserbehandles selvfølgelig ikke. Tatoveringskunsten er dog i rivende udvikling og superdygtige tatovører tilbyder enormt flotte motiver med et væld af smukke farvekombinationer. Tiderne skifter, moden skifter og tidens tand forringer en tatovering, så derfor oplever vi og tatovørerne, at rigtig mange gerne vil have et coverup, en forlængelse af eksisterende tatoveringer eller have fjernet tatoveringer på meget synlige eller uhensigtsmæssige steder. Ændringer, blegning, helt eller delvist fjernelse giver dig og din tatovør langt større frihed til at vælge farver og udtryk.

Laserteam Beauty behandler med markedets bedste Q-Switched Nd:YAG lasermaskine, så du er sikret en skånsom og effektiv behandling med færrest mulige antal behandlinger.

Vores Quanta Q-Plus-C laser kan behandle alle hudtyper og har effekt på langt de fleste blækfarver.

Den avancerede teknologi sikrer minimal risiko for bivirkninger såsom ardannelse eller pigmentforandringer.

Laserfjernelse virker ved, at en højintensiv lysstråle passerer gennem det yderste lag af din hud for at afsætte varme og energi i blækpartiklerne i underhuden. Blækpartiklerne splintres i mikroskopiske stykker, der bliver transporteret væk af lymfesystemet og udskilt sammen med øvrige affaldsstoffer. Denne proces tager tid og huden skal have ro til at hele inden næste behandling. Det tilrådes, at der går mindst 6 uger mellem hver behandling.

Der findes adskillige producenter af lasermaskiner, og der er stor forskel på de forskellige lasere. Vi anvender Q-Plus-C fra Quanta System, som er en fullspectrum laser, og den eneste i Danmark af sin slags.

Fullspectrum betyder at laseren kan fjerne flere farver end en normal Q-switched laser, da den kan producere 3 typer af ægte laser bølgelængder. Andre Q-switched lasere på markedet producerer kun 1 eller 2 bølgelængder.

Flere og flere tatovører anbefaler at få bleget den tatovering, der ønskes dækket. Efter ganske få laserbehandlinger er den gamle tatovering lysnet så meget, at den ikke vil kunne ses gennem den nye tatovering. Det giver frihed til at bestemme netop det motiv og de farver, du gerne vil have.

Din gamle tatovering vil også fortsætte med at blege selv efter den nye tatovering er lavet, da blækpartiklerne vil være mere nedbrudte end tidligere, og kroppen derfor har nemmere ved at fjerne dem. Din nye tatovering vil ikke være påvirket af dette, da den ikke er blevet behandlet med laseren.

Ja, du kan. Vores laser er ekstremt nøjagtig, så det er muligt at fjerne selv mindre streger eller skygger.

Med Quanta Q-Plus-C laser kan alle farver med 100% sikkerhed lysnes så meget, at de næsten er umulige at se. Langt de fleste farver kan fjernes fuldstændigt. Dog kræver nogle farver flere behandlinger end andre farver. Sort, grå og mørke toner er lettere at fjerne end f.eks. blå, grøn og gul.

Nogle pigmenter kan være blandet med kamuflage farver som er titanium oxid. Dette skal man være opmærksom på, da det kan blive sort, når man behandler med laser og det kan være med til at farven ikke kan fjernes helt.

De fleste tatoveringer behøver mellem 7 og 12 behandlinger for at opnå fuldstændig fjernelse af blækket. Laserteam anbefaler behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum for at give lymfesystemet tid til udskillelse af blækpartiklerne og give din hud den fulde tid til at heles mellem hver behandling. Tatoveringsfjernelse med laser er en proces, som kræver både tålmodighed, tid og omhu, men slutresultatet er til gengæld også værd at vente på.

Du kan miste lidt af dine hår på brynene efter laserbehandling. Hårene vil gro ud igen. Hvis du har meget hår på dine bryn, kan det være nødvendigt at trimme dem inden laserbehandling. Dette gør det nemmere for laseren at nå helt ind til blækket og giver derved et bedre resultat.

Hårene bliver ofte lyse efter en laserbehandling. Dette er  ikke permanent, de bliver mørke igen efter nogle dage. Du kan evt. farve dem med øjenbryns farve, når hævelsen er faldet og der IKKE er hul på huden.

Smør gerne med den gule Kløver vaseline. Du må gerne tegne dine bryn op dagen efter en behandling, hvis der ikke er hævelse eller sår.

Dine bryn er som oftest lettere hævede og let blodsprængte i 1-4 dage efter en behandling. Alt efter hvor sart hud du har. Læg gerne is på et par minutter af gangen samme dag, som du har fået en behandling. Husk at lægge et klæde imellem huden og isen.

I sjældne tilfælde kommer der sår på. Dette kan skyldes en sart hudtype. Hold det rent og undgå at pille i det. Undgå helt makeup.

Hvis du har en sart hudtype, kan bedøvelsescreme med fordel bruges inden laserbehandlingen. Du skal smøre et tykt lag på 1- 1,5 time før, at du kommer i klinikken. Læg folie på – klip det ud så det er formet som dit bryn. Dette får porrerne til at åbne sig, så cremen virker bedere. Du kan købe bedøvelsescreme på Apoteket.

Antal behandlinger afhænger af, hvor mange gange du har fået dine bryn tegnet op og hvor længe siden det er. Det afhænger også af dit helbred.

Gravide og ammende behandles ikke.

Det kan være nødvendigt at få ens egen læge eller hudlæge med i en vurdering med hensyn til laserbehandlinger, hvis man har kroniske sygdomme, ringe immunforsvar eller tager specielle former for receptpligtig medicin.

Din reaktion og eventuelle bivirkninger, da du blev tatoveret, kan have betydning for, om laserfjernelse er et sikkert valg for dig.

Tatoveringsfjernelse med laser er den sikreste og mest effektive metode til at blege eller fjerne en uønsket tatovering. Laserteam Beauty tilbyder høj effektivitet med en meget lille risiko, fordi vi har valgt at bruge Quanta Q-Plus-C. Mennesker er dog forskellige og alle tatoveringer unikke, så reaktionerne på en laserbehandling kan variere meget.

Der kan opstå bivirkninger. De almindeligste er rødme, hævelse, ømhed, blærer/vabler, kløe og pigmentforandringer i det behandlede område. Det er forbigående ubehag og kan ses som kroppens naturlige reaktion på behandlingen.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå sår og ardannelse som følge af ringe opheling. Ardannelse i tatovering kan dog også være der inden laserbehandlingen, da tatovøren kan have stukket for dybt med nålen.

Enkelte vil opleve, at der sker en afblegning af huden i det behandlede område, såkaldt hypopigmentering. Det sker, fordi laseren, udover at fjerne farven fra tatoveringen, også fjerner lidt af pigmentet i huden. Pigmentmanglen kan i yderst sjældne tilfælde være permanent, men typisk bliver huden normal igen efter noget tid.

Vi anbefaler, at du nøje følger vores instruktioner om efterbehandling.

Rygning nedsætter og forsinker dermed sårhelingen, fordi nikotin sætter sig på de iltpartikler, der bliver ført med blodet rundt i kroppen. Ilt er nødvendig for god opheling. Hvis du ryger, så anbefaler vi, at du forsøger at nedsætte dit forbrug i dagene lige efter laserbehandlingen.

Ja, i meget sjældne tilfælde. I processen, hvor blækket nedbrydes til små partikler, kan kroppen danne histamin, som kan give rødme og kløe ud over det behandlede område. Dette modvirkes ved at indtage et antihistamin som f.eks. Benadryl. Hvis rødmen breder sig eller andre symptomer opstår, anbefaler vi, at kontakte egen praktiserende læge eller vagtlæge.

* Behandlingen kan variere fra person til person.

eller ring på tlf. 27 60 20 10